9 nemme planter du kan plukke i maj
Lad også din kanin mærke det dejligt blomstrende forår
Der er vist ikke noget bedre og sundere du kan gøre for din kanin end at plukke en ordentlig håndfuld grønt i naturen
Juhuuu det er endeligt Maj, den dejligste forårsmåned. De næste par uger springer alt ud i fuldt flor. Alt det lysegrønne er lige nu fyldt med dejlige næringsstoffer, og bare så lækkert.
Husk at det grønne fra naturen er sundere og mere naturligt for din kanin end grøntsager fra butikkerne. Og din kanin vil takke dig hvis du plukker til den hver dag.
Her er en liste med 9 let genkendelige planter, som springer ud lige nu…
GRÆS: Dejlige totter vildt græs vokser op overalt lige nu
FORGLEMMIGEJ: Lækre blå blomster
RØLLIKE: De søde små blade gemmer sig stadig i græsset men meget lette at genkende
MARGUERIT: Nam nam.. husk også de små grønne blade
ELM: Elmetræer vokser overalt i Danmark. Det er de træer der får sådan nogle meget ru blade. Pluk en gren med friske nye blade.
HYBENBUSK: Hybenbuske kender vi alle. Tag et par nye lysegrønne blade med hjem til din kanin
VEJBRED: De er stadig meget små, men hvis du kigger godt efter vokser de i græsset lige nu
ÆRENPRIS: Lækker saftig grøn plante der spreder sig helt nede ved jorden, nærmest net agtigt.
MÆLKEBØTTE: Selvfølgelig 🙂