Bonding af kaniner – Nini og Eddies historie

Her er vores erfaring med bonding af kaniner. Sammenføring af kaniner behøver heldigvis ikke være svært.

Efter vores elskede frikanin Ninus døde, købte vi en ny kanin, Nini, som skulle være en glad frikanin i vores hjem. Vi havde haft Nini (den brune kanin) i et lille års tid, men hun har en ret angst personlighed. Hun kommer ikke meget ud af sin indhegning, selv om døren altid står åben, og når hun kommer ud, holder hun sig under møblerne.

Angstfuld kanin

Vi har virkelig prøvet at gøre hende tam. Jeg startede med at stikke lækkerier ind gennem tremmerne så hun kunne spise af min hånd. Det lykkedes efter laaang tid. Så har jeg siddet inde i indhegningen med lækkert grønt i hånden hver dag, men hun ville ikke komme hen til mig og spise af min hånd. Efter lang tids forløb kom vi så langt at hun hoppede hen og bed hurtigt i det og hoppede hurtigt væk igen. Det var ret synd for hende, og for os, for vi fik ikke meget ud af hinanden. Derfor besluttede vi af få en kanin mere.

Adoptionen af Eddie

Vi fandt en Eddie inde på Frikanin adoption. Han boede hos en sød dame, som var meget glad for ham, men desværre ikke kunne beholde ham pga. allergi. Vi tog hjem og besøgte Eddie, og aftalte en dato hvor de ville komme hjem til os med ham. Eddie er en meget afslappet og rolig kanin, så vi tror det vil give en god modvægt til Ninis angste personlighed.

Forberedelser til bondingen

Først og fremmest sørgede vi selvfølgelig for at begge kaniner var neutraliserede. Hvis en af parterne ikke er det, vil bondingen af kaninerne blive svær pga slåskampe. Vi lavede to mindre indhegninger ved siden af hinanden ude i køkkenet, da det er et rum, hvor Nini normalt aldrig opholder sig, og derfor er et neutralt rum. Hvis man sætter dem sammen på et sted hvor den ene kanin bor normalt, vil den føle, den nye kanin trænger ind på dens territorium.

Der var også muligheder for at kaninerne kunne gemme sig for hinanden i små huse og tunneller, hvis de ville have helt fred. Deres foderskåle står langt væk fra hinanden så de ikke føler, at de skal kæmpe om deres foder med hinanden.

1. dag: Eddie ankommer: kanin sammenføringen starter

Eddie ankommer ved middagstid. Vi går hen til indhegningen med hans transporttaske. Nini virker nysgerrig og kommer hen og snuser til Eddie. Vi bærer begge kaniner samtidig ud i de nye indhegninger i køkkenet. Eddie får nogle af hans gamle ting med hjemmefra ind i buret. Hans kurv, tissebakken, hans tunnel, hans bamse og hans madskål. På den måde tror vi at flytningen bliver lidt mere tryg for ham.

Nini når at bide Eddies gamle ejer i hånden, da han stikker hånden ned til hende. Tydeligt tegn på at hun er meget utryg ved situationen.

Vi bliver lidt nervøse om sammenføringen kommer til at gå godt.

Hele eftermiddagen prøver Nini at angribe Eddie gennem tremmerne hver gang de går hen for at snuse til hinanden. Eddie virker ret afslappet med det hele og er nysgerrig og vil gerne hilse på Nini. Han hopper bare et skridt tilbage når hun prøver at bide.

Om aftenen falder der dog allerede ro på derinde og vi hører ikke flere angreb på tremmerne.

Dag 2: De første fremskridt

Allerede næste morgen, da vi kommer ud i køkkenet sidder de i fred og fordragelighed ved siden af hinanden. Eddie gnaver i sin kurv, og Nini sidder og pudser sig. Eddie, som normalt er helt renlig og kun pøller i sin bakke, havde pøllet og tisset OVERALT i hans side af buret. Det var første skridt i kanin sammenføringen.

Dag 3: Første udgang sammen

Bonding af kaniner: sore fremskridt. Den næste morgen delte vi en gulerod over og gav dem et stykke hver lige ved siden af hinanden, som de spiste i fred og ro.

Om eftermiddagen, efter vi havde gjort lidt rent inde ved Eddie, prøvede vi at skifte plads mellem dem i et kvarters tid. Altså Nini kom over i Eddies side af indhegningen og Eddie over i Ninis side, stadig adskilt. De var begge meget nysgerrige og gik ivrigt og snusede til alle hinandens ting.

Om aftenen syntes vi det hele gik så godt, så vi lukkede dem sammen inde på badeværelset, sammen med os, så vi kunne adskille dem, hvis der blev problemer. Vi sad sammen med dem i en halv times tid derude, og Eddie ville hele tiden humpe Nini og ikke kun bagfra. Nini så ud som om hun ikke synes det var så sjovt, og løb væk fra ham. Vi blev en smugle overrumplet over det, fordi det virker lidt mærkeligt, når man ikke har set det før. De kom tilbage i burene igen. Underligt for os, men naturlig del af kanin sammenføring.

Dag 4: Nus og fremgang i bonding af kaniner

På dag 4 så vi at Nini stak hovedet ind mellem tremmerne, så Eddie kunne nusse hende på hovedet. Vi gav dem også udgang i soveværelset igen om aftenen. Det gik fint. Eddie ville kun humpe Nini to gange, og var ellers mest nysgerrig på omgivelserne. I dag var det Nini der var mest interesseret i Eddie, og lagde sig flere gange til rette foran ham, så han kunne hoppe op. De var nok ude sammen en times tid. Sammenføringen af vores kaniner går virkelig godt.

Dag 5-7 Udgang hver dag

Efterhånden lukkede vi dem ud et par timer hver dag, med fri adgang til hele huset. Bonding af kaniner går rigtig godt.

På dag 7 ca fjernede vi tremmerne mellem deres opholdssteder. Og det gik godt og uden nogen som helst problemer.

Dag 9 Eddie og Nini flytter sammen

Så er bondingen af kaninerne ved at være slut. På dag 9 flyttede de så sammen i den store indhegning i stuen, hvor det var meningen fra starten af at de skulle bo sammen (og stadig gør) De første 3-4 dage havde vi lukket døren ind til indhegningen. Det var fordi, nu havde Eddie jo boet i køkkenet i over en uge, og følte nok at det var hans tilholdssted, så han skulle lige vende sig til at han hører til i stuen sammen med Nini. Og han brød da også ud den første nat, og vi fandt ham ude i køkkenet om morgenen.

Hvordan har sammenføringen så påvirket Ninis opførsel at få en ven

Det har virkelig hjulpet at få en mere afbalanceret og rolig kanin ven. Hun vil stadig helst være inde i hendes trygge rammer på hendes side at indhegningen, men hun skynder sig altid hen til en når man nærmer sig buret og lægger hovedet ned fordi hun vil aes af os. Og hun spiser lækkerbiskner fra hånden nu, fordi hun har set Eddie gøre det. Hun er blevet både mere kælen overfor os, og så elsker hun bare Eddie rigtig meget og nusser ham hele tiden og ligger sammen med ham når hun er inde ved hende.

Eddie er bare en glad kanin, der hopper rundt i hele huset og tigger lækkerier. On natten går han ind til Nini for at sove.

Det må siges at være en meget vellykket sammenføring af kaniner 🙂

Kærligst

Bunny and Cat